5 typiske fejl på en ny altan

Der er i øjeblikket stort fokus på, hvilken ophængningsmetode der anvendes, når man sætter nye altaner op, og om der i den forbindelse bliver lavet fejl. Vi giver dig et overblik over de 5 mest udbredte fejl på nye altaner.

Anbefal

Der er i øjeblikket stort fokus på, hvilken ophængningsmetode der anvendes, når man sætter nye altaner op, og om der i den forbindelse bliver lavet fejl. Desværre er mange altaner hængt op på en anden måde end den, der er givet tilladelse til fra kommunen, og der er også mange eksempler på byggesjusk og fejl på nye stålaltaner. Vi giver dig et overblik over de 5 mest udbredte fejl på nye altaner. Efter vores vurdering kan man støde på alle 5 fejl på mere en 1000 altaner i hovedstaden.

Der skal ikke ske fejl, når man monterer en altan, som jo skal kunne bære mange mennesker over mange år uden risiko for at styrte ned. En altanulykke er meget farlig og kan gøre stor skade, så altaner bør hænges op med koncentration, efter planerne og uden fejl og byggesjusk. Men det kan man desværre ikke altid være sikker på at møde hos alle altanfirmaer, så derfor bør man som altanejer være opmærksom på, om der er fejl på ens nye stålaltan. Nogle fejl kan man selv se, andre kræver en langt større indsats med indhentelse af tegninger eller grundige undersøgelser af ophængningen.

Vi gennemgår de 5 typiske fejl på nye altaner fra de mindre til de mere graverende.

Fejl #1: Der mangler skruer og beslag
På flere nye altaner er det påvist, at der har manglet nogle beslag og skruer, som har været anført på tegningerne af altanen, og som der i mange tilfælde også har været huller til. De er med til at holde sammen på det hele, så det er ikke ønskværdigt, at monteringen afviger fra tegningerne. I forbindelse med fejl #1 er der oftest tale om byggesjusk. Der har fx været opdaget mangel på såkaldte franske skruer, som har den funktion, at de spænder altanen fast til bjælkelaget, som er de bjælker i muren, der adskiller etagerne. De franske skruer har en afgørende funktion for altanens bæreevne.

Hvad kan du selv gøre: Gå altanen efter, og se, om der underlige huller, hvor der kunne have siddet skruer. Ofte kræver det dog tegningerne, for at man kan se, præcis hvor der mangler noget.

Fejl #2: Altanen er ikke korrosionsbeskyttet
Stål, som mange nye altaner er lavet af, tæres af omgivelserne, vejr, vind og vand. Det kalder man, at materialet korroderer. Det er også det, der sker, når jern ruster. Derfor er det vigtigt, at materialet er korrosionsbeskyttet, så det holder bedre og ikke tæres så let. Der er desværre mange altaner, der er lavet i materialer, som ikke er korrosionsbeskyttede, og det kræver mere vedligeholdelse og giver større risiko på lang sigt.

Denne fejl kan man desværre ikke selv opdage.

Fejl #3: Der mangler brandisolering og lydisolering
Det er vigtigt, at der ikke er hulrum i skellet mellem etagerne, og hulrummet blive være fyldt op med ikkebrandbar isolering, når man monterer en altan i muren. Isoleringen er både brand- og lydisolerende mellem etagerne, og der er altså større brandfare, hvis der ikke er brandisoleret, hvilket har manglet ved en række nye altanbyggerier.

Når altanen er indspændt i bjælken i bygningen, der skiller etagerne, er det lovpligtigt at brand- og lydisolere. Det gør man ved at lægge fibergips over hele den del af etagedækket, som er åbnet i forbindelse med opsætningen. Gipsen fungerer som den primære brandblokker for flammer, der kommer nedefra. Oven på gipsen skal der være et lag isolering, som enten kan være lerindskud eller mineraluld.

Hvad kan du selv gøre: Hvis der er meget lydt mellem lejlighederne, kunne det tyde på manglende isolering. Hvis man kan høre et hulrum, når man går eller banker på gulvet, er det også tegn på manglende isolering. For at være helt sikker på, om der er isoleret korrekt, er man nødt til at fjerne noget af gulvet for at se efter, om der er et hulrum, og hvilket materiale der ligger der.

Fejl #4: Manglende bjælkeforlænger ved ophængningsmetoden kort indspænding
Denne fejl er en mangel i selve ophængningsmetoden, og det er alvorligt. Det er typisk fra 3. sal og opefter, at man vil se denne fejl, for på en bygning er muren tykkest tæt på jorden og bliver tyndere højere oppe. Den er derfor ikke så stærk og solid fra 3. etage, og derfor skal man bruge lidt andre ophængningsmetoder af altanen, når man kommer højere op, end man kan bruge, der hvor muren er tykkere og stærkere.

Det kan være en omfattende omgang at sørge for, at altanerne højere oppe på især ældre bygninger sidder sikkert med en godkendt ophængningsmetode. Her er det nemlig ikke nok bare at sætte altanen fast på selve muren, fordi muren ikke har vægt nok til selv at holde altanen. Derfor er nogle altanfirmaer begyndt på den ophængningsmetode, der hedder kort indspænding, som er godkendt, hvis det gøres med bjælkeforlængere. Det er korte jernbjælker, der går ind gennem muren og ind under gulvet på lejligheden i de etagebjælker, der adskiller lejlighederne.

Man har dog opdaget, at der i rigtig mange tilfælde ikke er brugt bjælkeforlængere igennem de to år, hvor metoden primært er blevet brugt, og det har sået tvivl om altanernes bæreevne.

Hvad kan du selv gøre: Her er den eneste løsning for at tjekke, om der er bjælkeforlængere, at brække gulvet op og kigge på, hvor bjælkerne ender. Derfor kan det ved mistanke om denne fejl være en god ide at få rådgivning. Kommunerne er heldigvis blevet opmærksom på problemet og er i gang med en større indsats.

Fejl #5: Afvigelse fra ansøgningen om byggetilladelse
Fejl #5 er en graverende og alvorlig fejl, der har mere principiel og overordnet karakter end de andre 4. Der er omkring 1000 eksempler på, at altanfirmaer har brugt en anden ophængningsmetode end den, de har angivet i ansøgningen om byggetilladelse til kommunen. Kommunen har altså godkendt en masse altanprojekter i den tro, at det, der stod i ansøgningen, var det, altanfirmaet ville gøre.

Det er forståeligt, at kommunen skal foretage en grundig vurdering af altanprojekterne, fordi altanerne skal være sikre, når det handler om mennesker. Men der har manglet bedre dokumentering af projektet, når altanerne så er færdige. Derfor er nogle altaner altså opført på en anden måde, end altanfirmaet har lovet, og så kan det være meget svært at holde styr på sikkerhed og risici. I 2017 har Frederiksbergs Kommune som den første kommune indført krav til kvalitetssikring bl.a. gennem fotodokumentation.

Hvordan kan du selv gøre: Få rådgivning, eller indhent byggetilladelsen for at se, om det stemmer overens med byggeprocessen og monteringen.

 

 

Anbefal

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

five − 5 =