Information til boligadministratorer ift. de seneste altanulykker

En altanulykke kommer sjældent alene. På baggrund af de seneste to altanulykker […]

Anbefal

En altanulykke kommer sjældent alene. På baggrund af de seneste to altanulykker på Falster og i Kolding, har vi i MiNRÅDGIVNING besluttet at lave denne artikel til dig som boligadministrator – Så er du klædt på til de kommende generalforsamlinger i dine boligforeninger. 

Vi oplever for tiden rigtig mange henvendelser fra altanejere omkring sikkerheden på deres altanerne. I mange foreninger er der en uro omkring de ældre altaner og til de kommende generalforsamlinger og møde vil der kunne opstå spørgsmål som foreningerne ønsker at få besvaret.

Derfor har vi i MiNRÅDGIVNING samlet 5 vigtige informationer, som du som boligadministrator kan benytte for at imødekomme disse spørgsmål. Før vi dykker ned i det vil vi lige gøre rede for hvad status er for altanulykken i Kolding.

Den altanulykke vi så i Kolding var et uforudset uheld

Lørdag den 25. Juli 2020 modtog Sydjyllands Politi en anmeldelse om, at en altan var faldet ned fra 1. sal i Kolding. 5 unge i alderen 18 år til 21 år have opholdt sig på altanen da den pludselig styrtede ned. En frygtelig ulykke hvor to af de fem unge pådrog sig svære skader, mens de tre øvrige slap med lettere skader.

Med udgangen af August kom Build så med resultatet af undersøgelserne af altanulykken i Kolding (Se notatet her). Årsagen til ulykken, skyldtes at de bærende I-profilet i overgangen mellem altanbunden og murværket var tæret væk af rust.

Det som var den skræmmende melding for alle altanejere er at der ikke var nogen synlige tegn, som kunne have advaret altanejeren om altanens stand. Bruddet kom pludseligt og uforudset.

Betyder det at man ikke vil kunne forudsige og forhindre fremtidige altanulykker andre steder? Jo heldigvis. For det første er det værd at bide mærke i at altanen i Kolding var en gammel altan, men selv med nyere altaner anbefaler vi at man altid har en plan for løbende vedligeholdelse. For det andet så er det muligt for profesionelle fagfolk at lave en teknisk undersøgelse hvor man tager prøver af muren og undersøger altanens stand. Et sådan eftersyn og gennemgang er en nødvendighed når man har ældre altaner i sin forening og er med til at forhindrer ulykker som den vi så i Kolding.

Hvordan kan jeg se om min altan er sikker?

I 2019 udgav Grundejernes Invisteringsfond i samarbejde med Teknologisk institut vejledningenEr min altan sikker?“. En rigtig god 5-trins vejledning for bygningsejere og lejere.

Formålet med vejledningen var at lave et brugbart værktøj til foreninger, som netop kan være i tvivl om deres altaners bæreevne. Guiden kan med fordel printes og medbringes til næste generalforsamling.

En altanulykke kommer sjældent alene, så derfor er det vigtigt at få den rette vejledning

Det er et rigtig godt værktøj, som kan hjælpe foreningen godt på vej. Vi anbefaler alle med altaner, at man læser denne vejledning. Den findes gratis på GI´s hjemmeside. Vi anbefaler ligeledes at man regelmæssig får efterset ældre altaner over 30 år af en fagmand. 

Hvor ofte skal altaner efterses?

Hos MiNRÅDGIVNING anbefaler vi, at man har regelmæssigt tilsyn af altanerne, når de fylder 30 år, men har man allerede inden 30 år fået mistanke om at altanens tilstand er forringet skal man reagere med det samme.

Fra 30-50 år, bør de minimum efterses hvert 10. år.

Fra 50-70 år, bør de efterses minimum hvert 7. år.

Er altanerne ældre end 70 år, bør de efterses hvert 5. år eller mindre (altaner over 80 år er ofte meget slidte, og mange foreninger vil formentlig være nødt til at skifte disse altaner ud).

Hvad koster en gennemgang af altanerne?

Et eftersyn af altanerne i en typisk forening med 10 altaner vil koste omkring 25.000 kr. eks. moms. Denne pris er inkl. en lift og en murer, der kan hugge et par mursten ud, for at se stålets stand inde i facaden lokalt ved altanen.  

En altan som stadig står, men er vi sikre på, om den er holdbar, så vi undgår kollaps

Det er altså en lidt omfattende gennemgang, men den sikrer, at man får undersøgt altanens bærende elementer grundigt – inkl. de skjulte dele, som netop har givet anledning til altanulykkerne. 

Når muren er færdig med sit arbejde lukkes hullet igen på en måde så man oftets ikke efterlader nogen synlige spor.

Skal vi bevare altanerne eller udskifte dem?

Med en gennemgang af altanerne får foreningen en tilstandsrapport samt at MiNRÅDGIVNING udarbejder en 20 års vedligeholdelsesplan for altanerne.

I denne plan er en vurdering af økonomien i at skifte altanerne nu, eller fortsat vedligeholde og efterse dem i et givent interval.

Det kan ofte betale sig at udskifte altanerne, hvis de er over 60-70 år gamle. Måske også før. Nogle gange kan det være til fordel for beboerne og bringe stor glæde da en ny altan muligvis kan laves større end den gamle, og vil kræve mindre vedligehold. 

Bliver det et lovkrav at få efterset altaner fremover?

Noget tyder på, at det bliver et lovkrav at ældre altaner skal efterses regelmæssigt. Boligministeren Kaare Dybvad har dog foreløbig sagt, at det bliver for dyrt og mener ikke på nuværende tidspunkt at loven skal ændres. Dog har flere eksperter været ude at påpege vigtigheden af regelmæssige altanundersøgelser for at undgå ulykker i fremtiden. Blandt andet har direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Nielsen, krævet politisk handling på området. 

Tak for din tid. Vi håber du kan bruge denne informationsside og du føler dig lidt bedre klædt på til spørgsmål fra foreningerne om gamle altaner – du er altid velkommen til at kontakte MiNRÅDGIVNING, hvis du har spørgsmål eller ønsker at få foretaget en grundig undersøgelse af foreningens altaner. 

Mvh Ryan Hald

Teknisk Chef i MiNRÅDGIVNING

Anbefal

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *