Altantyper

Hos MiNRÅDGIVNING tilbyder vi, at udarbejde tilstandsrapporter på beton- og stålaltaner, der giver en grundig og tilbundsgående vurdering af sikkerhed og levetid for disse to altantyper.

Ældre betonaltaner

På grund af vores solide håndværkstraditioner, har vi i Danmark en stor boligmasse af ældre dato. Det betyder, at der findes mange ældre betonaltaner, som kan være farlige. Det gæder især betonaltaner, der er lavet mellem 1900 og helt op til sidst i 60’erne.

Det er almindeligt at få lavet en tilstandsrapport på huse, men for altaner er der ikke tradition for tilsyn. Det synes vi, der burde være. Løbende vedligeholdelse og tilsyn af alle bygningsdele er nødvendigt for at sikre en lang levetid. Ud over faren, som opstår ved manglende tilsyn, kan det være forbundet med store udgifter at skulle reparere en usikker altan. Derfor er tilsyn, som sikrer rettidig vedligeholdelse, ofte også den bedste løsning, set i økonomisk perspektiv.

Ved de gamle betonaltaner er problemerne ofte usynlige, fordi det typisk vil være jernet inde i betonen, der tærer på den ene eller anden vis. Det kan betyde nedsat sikkerhed i ophængningen, som over tid kan medføre, at altanen til sidst mister sin bæreevne. Vælger I vores udvidede pakke, åbner vi op til jernet, når vi besigtiger betonaltanerne, så vi kan se, om det er beskadiget. Når vi er færdige med besigtigelsen, genetablerer vi selvfølgelig altanerne, som de var.

Læs mere om vores forskellige rådgivningspakker for betonaltaner her.

Stålaltaner

Det er ikke kun ældre altaner, der kan have problemer med sikkerheden. Nyere altaner kan også være i risikozonen. Her er det ikke risikoen for nedbrydning af materialerne, som kan gøre altanen farlig, men usikre ophængningsmetoder. Ophængningsmetoden, som skal udregnes nøje af en ingeniør, er helt afgørende for altaners bæreevne.

Desværre er det et anerkendt problem i branchen, at mange altanprojekter er udført i strid med byggetilladelsen, og at altanerne er opført på en måde, som er direkte usikker. Det kan under de rigtige belastningsomstændigheder betyde, at altanen kan styrte ned. Derudover udgør byggesjusk en stor risiko for både den aktuelle bæreevne samt andre alvorlige forhold som brand- og lydisolering.

Byggesjusk kan også være årsagen til, at materialer nedbrydes hurtigere end tiltænkt. Det er også med til at forkorte altanens levetid.

Læs mere om vores forskellige rådgivningspakker for stålaltaner her.